Vandringer og nærvær i naturen

Naturen er det bedste sted at være når man har brug for ro, for at genoplade batterierne eller ønsker fordybelse og nye idéer. Utallige videnskabelige studier bekræfter, at naturen hjælper vores nervesystem til at falde til ro og er godt for både mental og fysisk sundhed, både forebyggende og rehabiliterende.
I Åbne Rum kan du gå sammen med andre som søger fællesskab, stilhed og fordybelse, og opleve naturens helende effekt.
Jeg arrangerer guidede vandringer, bålaftener, workshops og forløb, hvor naturens inspirerende kraft kombineres med mindfulness, energiøvelser 0g enkle kreative øvelser. Der er også mulighed for VIP sessioner eller hele dage for dig, din lille gruppe eller virksomhed med transformative og kreative processer. Tag kontakt for mere information eller læs mere nedenfor.

Kreativ Vandring: lad naturen inspirere til kreativ problemløsning

Tag med på en unik guidet vandring hvor landskabet inspirerer til nye perspektiver på et udfordrende tema i dit liv.  Vi stopper op indimellem for nærværsøvelser og enkle kreative opgaver. Legen med streger, ord og farver hjælper dig med at nå ind til kernen af den udfordring du vælger at fokusere på. Målet ikke er at præstere stor kunst men at åbne op for dit eget kreative potentiale og sætte dine gamle vanemønstre på standby imens du udforsker nye perspektiver og løsninger. Du behøver ikke dele med de andre med mindre du ønsker det; din proces er helt din egen.

Vandringen varer ca. 6 timer.

Pris: kr. 650,- inklusiv materialer pr. pers ved min. 4 personer.

Tilmelding på elin@aabnerum.dk eller HER og ved betaling af 600 til mobilepay 160610

Medbring: en god rygsæk og vandresko, tøj efter vejret, noget at sidde på, madpakke og drikke

Et arrangement som også kan bestilles til din gruppe, forening eller virksomhed, eller tag kontakt for at få besked om næste gang, det arrangeres.

En tidligere deltager siger om Elins guidning: ”Fra første færd indgød du mig med dit ikke-dømmende, rolige væsen en fornemmelse af tryghed til at være den, man er. Jeg er vældig imponeret over, at vi på så forholdsvis kort tid blev guidet igennem både ydre og indre landskaber, og blev ført så vidt omkring, og at det er muligt at komme på en vedkommende og stærk rejse i sit eget sind via en kombination af tegning og ord.”

Helende Vandring

Kom med på unikke guidede vandringer i et af Danmarks smukkeste landskaber ved Gamle Almind, hvor naturen hjælper os til at finde indre ro og inspiration. Især hvis vi står i udfordringer i livet eller i kroppen, kan væren i naturen være en stor hjælp.Vi går i stilhed eller i samtale og holder små stop med øvelser undervejs, f.eks. meditationer, energiøvelser, chi gong. Jeg introducerer et fokus som inspiration til fordybelse og fornyelse.

Nye tidspunkter kommer
Vi mødes ved P-pladsen/vendepladsen inderst i Gamle Almindvej  (inden vejen deles i tre og går nedad mod MostMøllevej og ind til Blokhuset /private huse)

Tilmelding nødvendig

Turene guides af Elin Pausewang

“Jeg har igennem mange år lidt af angst, stress, voldsom tankemylder og søvnløshed, og har i den forbindelse gået til diverse psykologer/psykiatere og alternative behandlere uden de store resultater. Derimod har de helende vandringer vist sig at være særdeles effektive for mig. Efter en 2 timers vandring er jeg ladet op med god energi, er dejlig rolig og afslappet, og fyldt op med motivation og inspiration. For mig er det helt utroligt, at jeg nu er i stand til at føle mig selv og mine behov langt tydeligere. Jeg er blevet i stand til at visualisere den ro som jeg oplever på vores vandringer og dermed bremse min stress og uro betydeligt. Jeg er blevet langt bedre til at sanse og åbne op på en mindfull måde og være i nuet.
De helende vandringer har forbedret min livskvalitet og givet mig troen på, at jeg selv kan påvirke min livssituation til det bedre.
Elin er særdeles dygtig til at fornemme ens behov og vide hvilke ressourcer i naturen som bedst kan understøtte og motivere til en positiv udvikling. Hun besidder en dejlig ro, så man føler sig tryg og “set” i samværet med hende.
De ‘Helende vandringer’ er kommet til mig som ‘sendt fra himlen.’ Jeg er dybt taknemlig.”

– Hanne.

Fordybelse og fornyelse ved bålet

En smuk og magisk aften sammen med andre rundt bålets skær, med stilhed og samtale og en guidet proces for at give slip på det gamle og give plads til det nye, der ønsker at komme frem i dit liv.

Bålaften genoptages når et egnet sted er fundet i nærheden af Hjarbæk. Følg med her eller på Åbne Rums Facebook side.

Det er godt at være i et fællesskab med andre for at bearbejde og give slip på de følelser og tanker, vi ikke ønsker at have med videre. Det giver plads til det nye, som er på vej, i os og i verden. Vi er sammen rundt bålet i stilhed, samtale og meditation for at styrke vores jordforbindelse, indre ro og give fornyet energi. Jeg guider en indre proces som hjælper dig til at finde indre ro og give slip på det som er klart til at blive kastet i flammerne – for at give plads til det, som skal få tænde din ild og energi.

Medbring eget tæppe, siddeunderlag og godt med tøj tilpasset vejret, evt, også noget at drikke.

Pris: kr. 140,- til MobilePay 160610.
Tilmelding nødvendig, du tilmelder dig ved at indbetale på MobilePay eller her.

Skriv bål+ dato + dit telefonnr. i beskedfeltet, så jeg kan nå dig hvis der skulle være ændringer i arrangementet.

Tilmeld dig Åbne Rums nyhedsbrev