Kreativ proces – weekend workshop

Få nye indsigter gennem legende udforskning af forskellige kunstneriske udtryk

Gennem forskellige kunstneriske udtryk og kreative øvelser, udforsker vi den måde, man kan bruge kreativitet og kunst som kreativ problemløsning. Vi tegner, maler, laver ler, skriver og danser. Hvis der er interesse for det, kan vi også udforske enkle øvelser indenfor improvisationsteater og stemme. Vi bruger gerne naturen som inspirationskilde.

Kurset kræver ingen forhåndskundskab eller formåen inden kunst eller kreativitet, og det er ikke målet, at skabe stor kunst.

Vi tager udgangspunkt i én bestemt udfordring eller problemstilling, og går i dybden med den fra mange forskellige vinkler og med forskellige udtryksformer. Det må gerne være en udfordring, som er personlig vigtig for dig – som du ikke har svar på endnu. Jo mere personlig vigtig din problemstilling er, jo dybere kan du gå i processen – men det er helt op til dig. Det er en kreativ proces som også kan være personlig, men det er ikke psykoterapi og du behøver ikke dele din proces med de andre hvis du ikke ønsker det.

Kreativ problemløsning så vel som faglig og personlig udvikling

Kurset henvender sig til…

  • dig som er nysgerrig på dit eget udtryk og har lyst til åbent at udforske forskellige kunstneriske og kreative udtryk, uden krav om at skulle præstere
  • dig som har lyst til at lære om at bruge kreative processer i din faglige eller personlige udvikling eller til kreativ problemløsning

Hvad du får ud af kurset?

  • kreative problemløsningsværktøjer som du kan bruge i hverdagen såvel som i faglig og personlig udvikling
  • erfaringer med forskellige typer kreative og kunstneriske udtryksformer – hvad, der fungerer bedst og er sjovest for dig
  • større bevidsthed om muligheder og ubevidste og ikke-verbale løsninger på dit problem
  • værktøjer for at tage dig gennem blokeringer for din kreative problemløsning
  • nye og dybere indsigter omkring din udfordring og konkrete skridt videre

Praktiske oplysninger

Du kan bestille kurset særlig for din gruppe eller organisation, hvor vi sammen bliver enige om hvad der er behov for, og længden af kurset. Prisen sættes derefter.

Kurserne foregår i Åbne Rums lokaler i Hjarbæk, 11 km nord for Viborg.
Der er mulighed for overnatning i byen dersom I ønsker det (giv besked om dette ved tilmelding).

Tag kontakt med mig for en uforpligtende samtale om muligheder på tel. 29118411 eller elin@aabnerum.dk.

Tilmeld dig Åbne Rums nyhedsbrev